Landbrugsprojekt i Moshi
2018
Det oprindelige landbrugs-projekt på Kilimanjaro sluttede i juni 2017. De oprindelige 8 grupper har efter halvandet år udvidet sig med 11 nye grupper og senere med endnu 4 søstergrupper i nærområdet. Desuden har de organiseret sig i en andelsbevægelse. I alt har over 3000 farmere med deres husstand nydt godt af dette projekt. PULS har i samarbejde med vores lokale syd-partner søgt og fået et mindre landbrugsprojekt i Rom-bo Distrikt. DMRU har bevilget en to årig forlængelse fra juli 2017 til 30. juni 2019. Det specielle ved dette projekt er, at undervisningen af de lokale bønder foregår gennem de såkaldte super-farmere, der er særligt dygtige bønder, der er oplært i det tidligere projekt. Det vil sige, at undervisningen foregår gennem ” bonde til bonde” oplæring. Projektet kan derfor gøres meget billigere end det oprindelige projekt, hvor underviserne var agronomer, der havde lang og dyr transport. Metoderne er de samme: tilpasset landbrugsteknologi, spare-/ lånegrupper, oplysning om HIV og AIDS, træning i rettigheder og relevant lovgivning samt lederudvikling inden for bondegrupperne og træning af facilitatorer, de såkaldte superfarmere, der kan fortsætte træning i tilstødende landsbyer. Landsbyledere, distriktsledere og ansatte landbrugsrådgivere involveres og trænes, så de bedre kan bidra-ge til at forankre resultaterne til gavn for bæredygtighed.
HSH skolen
HSH-skolen (Help to Self Help) er en teknisk skole, som blev indviet i 1994 og har tre linjer – køkken-, skrædder- og elektrikerlinje.
Gennem årene, hvor skolen har fungeret, har mere end 7000 elever bestået deres eksamen. PULS støtter skolen og betaler de fattigste elevers skolepenge. Eleverne undervises også i matematik, engelsk, IT, religion, kommunikation, iværksætteri og samfundslære. Se: www.hsh.or.tz
Teddy School
Teddys School ligger i et af Arushas slumkvarterer med mange forældreløse børn og udstødte HIV/AIDS smittede kvinder. Her er det lykkedes at etablere en meningsfuld hverdag for 130 børn, hvor lærere underviser børnene og de 68 kvinder, heraf mange er HIV/AIDS ramte. Nogle af kvinderne hjælper som ”caretakers” for forældreløse børn. De dyrker også landbrug og fremstiller varer, som de sælger og får dermed mulighed for at blive selvhjulpne og integrere sig i samfundet. Teddys School er i dag anerkendt som en social institution.
FGM – Om kvindelig omskæring
I 2006 begyndte vi projektet: Stop kvindelig omskæring. (FGM = Female Genital Mutilation). 20-30% af de unge piger omskæres i Tanzania. Det medfører store lidelser for dem resten af deres liv. Det er især masaifolket, der praktiserer denne grusomme tradition, som er en ældgammel kulturarv. Fra 2019 er projektet udvidet til et meget større område. Siden 2012 har Dansk Missinsråds Udviklingsafdeling støttet projektet. Alt arbejde for PULS udføres af frivillige og ulønnede. I ganske særlige tilfælde køber vi eksperter til rådgivning.
Ønskes yderligere oplysninger, kan nedenstående kontaktes: stoette@ulandshjaelp.dk
FNs Verdensmål
– og hvordan PULS forsøger at leve op til dem
I 2015 besluttede FNs medlemsstater at udvikle bæredygtige verdensmål. På denne måde forpligtede medlemslandene sig på at udvikle en dagsorden af bæredygtig udvikling over de næste 15 år indtil 2030. Planen er en helhedsplan, hvor der indgår økonomiske, sociale og klimamæssige dimensioner. Det overordnede mål er Ikke at lade nogen i stikken.
I Projekt Ulandshjælp til Selvhjælp (PULS) blev vi meget glade for at se disse mål, da alle vores projekter i Tanzania er inden for rammen af verdensmålene.
Godfrey Ringo
Lead farmer and board member of UVIKIO
Kidia Village
Evaline Malisa
Lead farmer
Kidia Village
Heriel Mchau
Chairperson of Upendo group & lead farmer
Kidia Village
Martha Saule
VSLA – lead farmer
Kidia Village
Erica Lyimo
District Project Coordinator
Moshi Rural
Video fra 2014
Landbrugsprojektet Likamba Ripat
Video fra 2014
HSH-skolen – Køkkenklassen
Video fra 2014
Teddys School – undervisning i børnehaveklassen
Video fra 2014
FGM – Hør om vores projekt mod kvindelig kønsomskæring Female Genital Mutilation
Video fra 2014
Project Development Aid for Self help