Projekter
Landbrugsprojekter på Kilimanjaro og i Likamba
Landbrug. (Agronomfirmaet RECODA)
RECODA er en lokal NGO, der blev etableret i 2000 med det formål at bygge bro mellem teknologigabet i udvikling gennem forskning, konsulentvirksomhed, kapacitetsopbygning og at facilitere lokalsamfund med fattigdomsbekæmpelse, fødevaresikkerhed og jordforbedring. RECODAs endemål er at skabe at skabe bæredygtige og oplyste lokalsamfund, der er fri for uvidenhed og fattigdom. Som mission har RECODA det mål at bygge bro mellem udviklingsgabet i fattigdomsreduktion. Dette gennemføres gennem initiativer vedrørende socioøkonomisk forskning, lokalsamfundsbaserede programmer, kapacitetsopbygning og konsulentbistand. De vigtigste kerneværdier for organisationen er ansvarlighed, bæredygtighed, kreativitet og teamwork.
PULS har samarbejdet med RECODA siden 2002. På dette tidspunkt var de en lille bitte NGO med få ansatte. Vi har fulgt organisationens udvikling til en stor forsknings- og rådgivnings organisation. I 2014 underskrev vi en samarbejdsaftale med dem, da det var indlysende, at vi havde de samme mål og værdier. Siden har vi modtaget kvartalsrapporter, evalueringsrapporter, og ved tilsynsbesøg har vi konstateret det høje faglige niveau på mange parametre. I alle projekter har vi set at RECODA tilpasser rådgivningen til de lokale forhold (geofysiske forhold, jordbund, adgang til vand, temperaturer mm.) Desuden tages der højde for lokalsamfundets kultur, ledelsesforhold, traditioner mm. Foruden oplæring i landbrug lægger RECODA også vægt på oplæring til demokrati, spare/lånegrupper (VSLA) og andelsvirksomhed og skaber dermed muligheden for at skabe en middelklasse.
Historik
I 2002 startede et landbrugsprojekt hvor PULS gennem en dygtig afrikansk agronom Dominiq Ringo har ydet støtte til undervisning i nye dyrkningsmetoder og anvendelse af nye resistente plantesorter og samtidig undervises i opsamling og rensning af regnvand og andre vigtige emner. Dette projekt blev så en stor succes, at Rockwoolfonden i 2006 til 2012 overtog projektet, som de videreudviklede, og i dag er mange tusinde lokale bønder blevet oplært og kan klare sig selv. Siden 2013 har PULS igen overtaget projektet i samarbejde med Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling
I perioden 2003 til 2019 er der i alt oprettet 110 RIPAT grupper med ca. 30 personer i hver gruppe, hvilket betyder at 3320 er oplært direkte, og dermed kan brødføde deres familier på i alt 19800 personer. Med de 3 oplærte af hver farmer bliver det 3320×3=9960 husstande med i snit 6 personer i husstanden giver 59820 personer, der direkte og indirekte har profiteret af landbrugsprojekterne. Aktiviteterne har primært foregået i den nordlige del af Tanzania.
På grund af Hjælp til Selvhjælp filosofien, hvor hver bonde selv skal oplære mindst 3 andre naboer eller familier, bliver spredningseffekten meget større. Hver gruppe skulle udpege og leje et egnet stykke jord i nærområder, hvor undervisning i RIPAT metoden kunne find sted. Deltagerne blev fra starten orienteret om at det de lærte selv, skulle de undervise mindst 3 andre i. Dette bevirkede at de oprindelige 4 grupper efter halvanden år, havde lavet 6 nye grupper, så der efter 3 år var 10 grupper. Det vigtigste deltagerne skulle gøre var, at det de havde lært, skulle de gå hjem og gøre på deres egen jord. På denne måde blev de mønsterbrydere.
Dansk selvhjælps-koncept skal redde afrikanske småbønder fra sult og fattigdom.
ROCKWOOL Fondens koncept til udvikling af landbrug i fattige egne er nu færdigudviklet og overdrages til en af verdens største internationale NGO’er, World Vision Tanzania, hvorved konceptet udbredes til gavn for småbønder i hele Afrika og andre udviklingslande. En aftale mellem de involverede parter blev underskevet i Arusha i Tanzania tirsdag den 24. januar 2017.
RIPAT (Rural Initiative for Participatory Agricultural Transformation) er et koncept, der har til formål at nedbringe fattigdom, sult og underernæring blandt småbønder ved at forbedre landbrug og husdyrproduktion via hjælp-til-selvhjælp-princippet. Konceptet er udviklet af ROCKWOOL Fonden i samarbejde med den lokale tanzaniske NGO RECODA, der siden 2006 har igangsat en række projekter i Tanzania. Her har man eksperimenteret med lokalt forankrede jordbrugs teknikere og sociale innovationer med henblik på at sprede brugen af nye og forbedrede afgrøder og husdyr blandt småbønder. Det overordnede formål har været at øge produktion og indkomst for de deltagende bønder.
En forskningsbaseret evaluering af RIPAT-projekterne har blandt andet vist, at de deltagende bønder og deres familier forbedrede deres kost væsentligt – især i perioden inden næste høst, hvor sulten typisk sætter ind – hvilket først og fremmest gavnede børn under fem år, som dermed sikredes en normal vækst og udvikling. Forskningsresultaterne viste endvidere, at deltagende bønder fik større selvstændighed og i høj grad holdt op med at arbejde som daglejere, men derimod begyndte at ansætte daglejere som hjælp i egen fødevareproduktion.
Resultaterne har været så gode, at World Vision Tanzania overtager ejerskabet for RIPAT-modellen i samarbejde med RECODA med henblik på at anvende modellen i deres udviklingsprogrammer. World Vision har særlig fokus på at forbedre børns vilkår – hvorfor netop RIPATs dokumenterede effekt i forhold til at gøre forældre i stand til at brødføde deres børn har været af afgørende for deres beslutning.
”Vi er utroligt stolte af, at en så stor og respekteret organisation som World Vision har taget RIPAT-konceptet til sig. Det er ROCKWOOL Fondens ambition at udvikle og tilbyde løsninger på væsentlige samfundsudfordringer. Med World Vision Tanzanias overtagelse af RIPAT er der sikret en forankring, der giver optimale betingelser for, at konceptet kan være med til at styrke produktion og indkomstgrundlag for småbønder i Tanzania – og forhåbentlig i en lang række andre afrikanske lande på sigt”, siger programleder Elin Schmidt, Direktør i ROCKWOOL Fonden
Læs om RIPAT-projekterne og deres evalueringer på ROCKWOOL Fondens hjemmeside
Besøg RIPATS hjemmeside
Likamba. Dette område er meget tørt og har store udfordringer i forhold til vandmangel. PULS har kendt området i mange år og har et helt specielt personligt forhold til pastor Elirehema og hans kirke. Han har lovet os at stå i spidsen for, at de lærte nye metoder vil blive videreført til flere nye grupper. Likamba ligger i Maasai området, og de har ikke tradition for agerdyrkning, men for dyrehold. Så da vi for 12 år siden tilbød dem at blive oplært i at dyrke jorden, var de ikke særligt interesserede og kun få tog imod tilbuddet. Men da vi for et par år siden tilbød dem det igen, var de meget interesserede. De kunne jo iagttage resultaterne hos dem, der var startet den gang. Udviklingen i området er sket med rivende hast. De har en engelsksproget underskole og alle børn kommer i skole. Kirken er vokset, så de har bygget en ny, der er 3 gange så stor, som den vi gav dem først i nullerne. Desuden har de bygget 3 kæmpestore vandtanke, der under regntiden bliver fyldt op. Så nu kan de levere vand til køkkenet i deres store konferencecenter. Præsten underviser selv de unge imod kvindelig omskæring. Han oplærer dem i skriftens ord og menneskerettigheder. Fra i 2006 at være et sølle sted med stor fattigdom, er det i dag et veludviklet område, hvor ledelsen er visionær og mobiliserer befolkningen til solidarisk at løfte i flok og tage ansvar for hinanden. Det er meget opløftende at møde dette samfund af mønsterbrydere.
KIWAKKUKI (KWK) blev oprettet i 1990 som en forening og blev en selvstændig NGO-organisation i 1995.
Gennem 25 år havde KWK arbejdet med at skaffe caretakere, der kunne varetage omsorg for og støtte til HIV-og Aids smittede fra et tidspunkt, hvor man ikke kendte HIV og AIDS. Senere kom både medicin og fødevaretilskud, da medicinen kun virkede, hvis man var i normal foderstand. I 2013 fik KWK besked på, at fødevarehjælpen vil stoppe, fordi de syge nu modtog medicin, der gjorde, at de nu blev i stand til at fungere og arbejde på lige fod med de raske. Den tillærte donorafhængighed måtte derfor aflæres. En yderligere udfordring for de syge var, at de blev stigmatiseret, da oplysninger om smittefaren endnu ikke var udbredt i befolkningen. På dette tidspunkt satte PULS to gamle venner: Adela fra KWK og Ringo fra RECODA i forbindelse med hinanden i håb om, at de sammen kunne finde en løsning til glæde for begge organisationer, hvilket de gjorde.
Formålet med projektet er via RIPAT-metoden, gruppemobilisering og klimatilpassede landbrugsmetoder, at forbedre levevilkårene i de fattige lokalsamfund i Moshi Distrikt, Kilimanjaro med integrering af de smittede. Komponenterne er tilpasset landbrugsteknologi, spare- og lånegrupper, oplysning om HIV og Aids, træning i rettigheder og relevant lovgivning samt lederudvikling inden for bondegrupperne og træning af facilitatorer, de såkaldte super farmere, der kan fortsætte træningen i tilstødende landsbyer. Landsby- og distriktsledere og ansatte landbrugsrådgivere involveres og trænes, så disse bedre kan bidrage til at forankre resultaterne til gavn for bæredygtigheden. Den bærende tanzaniske partner i dette mindre projekt er RECODA. Det oprindelige formål var at udrydde HIV og AIDS, forebygge fattigdom og afbøde effekterne af epidemien. Siden 2014 har KWK orienteret sig mod RIPAT som en ny, ressourcebaseret tilgang. KWK har stået i lære hos RECODA, den tanzaniske grundlægger af RIPAT, Dominique Ringo, der er agronom og ekspert i tørkeresistente afgrøder. Ringo er leder af konsulentvirksomheden i RECODA. Han har sammen med Rockwoolfonden udviklet RIPAT modellen. I evalueringsrapporten (oktober 2017) fremgår det, at de oprindeligt 8 grupper efter halvandet år havde oprettet 11 nye grupper og efter andre halvandet år yderligere 4 grupper, så der nu er 23 grupper. Spredningseffekten er slående. De oprindelige 8 grupper har nu organiseret sig i andelsbevægelser med demokratiske vedtægter, valgt formand og ansat kasserer, de har endog fået oprettet en bankkonto.
Det oprindelige landbrugsprojekt på Kilimanjaro sluttede i juni 2017. PULS har i samarbejde med vores lokale syd-partner søgt om et mindre landbrugsprojekt i Rombo Distrikt. DMRU har bevilget en to årig forlængelse i Rombo Distrikt fra juli 2017 til 30. juni 2019.
Det specielle ved dette projekt er, at undervisningen af de lokale bønder nu foregår gennem de såkaldte superfarmere, der er særligt dygtige bønder, der er oplært i det tidligere projekt. Det vil sige, at undervisningen foregår gennem ” bonde til bonde” oplæring. Projektet kan derfor gøres meget billigere end det oprindelige projekt, hvor underviserne var dyre agronomer, der havde lang transport. I foråret 2018 var vi Tanzania sammen med Egon Rix (DR1 fotograf for Søren Ryge) og hans bror Palle Rix for at lave en film om udviklingen i dette projekt.
FGM
FGM – Female Genital Mutilation. (Kvindelig omskæring)
I 2006 startede PULS på foranledning af vores samarbejdspartnere HSH i Tanzania et projekt mod kvindelig omskæring og tidlig ægteskaber med småpiger. Begge dele har været forbudt i landet i mange år, men udføres desværre stadigvæk i visse områder af landet. Dette skyldes især gamle kulturtraditioner og manglende oplysning.
PULS fik overdraget en lille pige på 9 år, der mistede sin far som 5-årig, blev omskåret. Hun blev gift, da hun var 7 år. Den seksuelle og voldelige mishandling hun var udsat for, gjorde hende ”skør” og indelukket. Kendskab til disse hændelser udløste hos PULS et ønske om at være med til at bekæmpe dette uvæsen, hvilket vi drøftede med vores lokale partnere.
HSH nedsatte en komite, som planlagde, hvordan undervisning imod FGM kunne tilrettelægges. PULS skulle på den anden side finansiere lønninger til underviserne og materiale. Dette tiltag blev så stor en succes, at Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling siden 2010 med midler fra Danida har sponseret projektet.
Undervisning mod kvindelig omskæring foregår på den måde, at en læge først fortæller om, hvordan kvinden er skabt. Derefter vises en lille film om en pige, der bliver omskåret. Herefter kommer en sygeplejerske og fortæller om såvel de fysiske som de psykiske konsekvenser overgrebet får på pigen. En jordemor orienterer om hvilke langtids-eftervirkninger indgrebet får for de unge kvinder i forbindelse med svangerskab og fødsel. Herefter kommer en jurist og orienterer om, at det iflg. Tanzanias lov er forbudt både at omskære piger og at gifte dem bort. De skal være over 18 år og selv bestemme, hvem de vil giftes med. Mødet slutter med at en præst siger til forsamlingen, at hvis der er nogen her, der går ind for, at man skal omskære piger, så må de mene at de er klogere end Gud. Se filmen her på hjemmesiden www.ulandshjaelp.dk
Nu må man huske, at masai folket er et meget stolt og traditionsbundet folk, så der har været en del modstand mod at ændre traditionerne. De gamle mænd bestemmer suverænt over klanen, og for flere af dem står deres stammetraditioner over Tanzanias lov. De yngre generationer er det lettere at arbejde med, for de har lidt mere åbenhed over for vestlig påvirkning (næsten alle har mobiltelefon). Mange unge ønsker at komme i skole og få uddannelse. I skolen får de undervisning i både menneskerettigheder og FGM.
Fra dagbogen
Monduli Jue.
Sambeke, der er vores fieldworker, fortalte om gruppens start, der havde været meget vanskelig. Han havde for tre år siden besøgt dem tre gange, kvinderne havde svært ved at komme til tiden. Så Sambeke syntes, at han spildte sin tid. Derfor holdt han op med at komme der i et halvt år. Så blev han ringet op af en repræsentant fra Monduli Jue, der spurgte om, hvor han blev af. De havde aftalt et nyt møde, og gruppen var kommet i gang igen. I starten havde der været meget modstand mod forandring. Efter at de havde forstået FGM konceptet havde de fået træning i spare/låne (VSLA), Det havde de også fået galt fat i, så Sambeke havde brugt tid på ekstraundervisning, for at lære dem systemet.
Tre danske lægestuderende deltog på denne tur.
Da vi ankom var kun 14 til stede ud af 30 kvinder, men 5 mere kom senere. De havde gået og skulle først hente vand. Som sædvanligt introducerede vi os selv.
Deres leder Nana Jenny var talsmand for gruppen. Hun sagde at de var meget glad for at se gæsterne og glade for de forandringer det har medført i deres samfund. Nu ved vi noget om FGM, og vi har lært at spare op og vi er begyndt at lære om hønsehold. Men tørken gør det svært for os alle.
Efter indledningen gik mødet i gang med VSLA. Kvinderne sad i nummerorden og fik udleveret deres bankbøger. Enkelte fik flere bankbøger, da de repræsenterede andre ikke tilstedeværende medlemmer. Så begyndte indbetalingerne i nummerorden. Til den sociale fond, skulle hvert medlem betale 200 tz.sh først (65 øre). Dernæst mindstebeløbet 1000 tz.sh (2,83 d.kr), der kunne max. Indbetales 5000 tz.sh (14,15 d.kr). Det indbetalte beløb blev markeret med et stempel i deres bankbog. Gruppen havde strenge regler. Hvis ikke man fik sendt afbud, kom for sent, afbrød pengetællerne, ikke havde slukket for sin telefon, glemte at betale kvik-lån tilbage, eller man forstyrrede, risikerede man en bøde. Det indbetalte beløb på denne dag var 110.000 tz.sh (300 d.kr). Dernæst gik gruppen over til tilbagebetaling af kviklån. Det er højrentelån med kort løbetid. De 5, der blev kaldt op, beklagede sig over, at de ikke vidste, de skulle betale i dag. De blev truet med, at deres rente ville blive fordoblet, fordi de havde glemt, at de skulle betale i dag. Derefter betalte alle undtagen en. En blev syg og fik lov til at gå. Efter hun var gået ud, sagde lederen at de ingen information havde fået fra hende, så hun ville få en bøde næste gang.
Efter VSLA havde vi en snak med dem om, hvad de bruger lånene til. De fortalte, at det første halve år havde de næsten kun brugt kviklån, på max 50.000 tz.sh (141 d.kr), men nu, hvor de har over 3mio.tz. sh. (10.000 d.kr) kan de låne op til 400.000 tz.sh (1100 d.kr) i 3 måneder til lav rente. De havde brugt lånene til råvarer, så de kunne sælge suppe, kød, majs, sodavand og andet på markedet. Andre havde små butikker eller hoteller. 14 har fået kyllinger og hønsehuse, så nu er de klar til også at få en hane.
Vi spørger ind til, hvordan det er at være i gruppen, og hvad de har lært, og hvad det har ændret i deres liv. Her vågnede kvinderne rigtigt op og mange ville gerne fortælle om deres erfaringer.
· Flere sagde: Vi har sendt vores børn i skole – også Secondary School.
· ”Jeg er blevet mere uafhængig og selvstændig. Tidligere brugte jeg tiden på at passe hus og børn, mens jeg ventede på, at min mand skulle komme hjem med sukker, sæbe eller andet jeg manglede. Nu er jeg altid i gang. Har en forretning. Jeg har penge.
· De tidligere ngaribaer takkede for oplæringen mod FGM. De var meget optagede af at sprede deres nye viden ved møder og i kirker. Og nu kender de også til alternative overgangsriter. De er startet med spredning i 4 landsbyer.
· Alle var enige om, at undervisning er meget vigtig og vejen frem. De vil gerne selv lære mere, så de kvalificeret kan undervise andre.
Vi spurgte gruppen, om de havde noget, de gerne ville spørge os om. En fra gruppen rejste sig og spurgte om, hvorfor vi var interesserede i at stoppe FGM, og om vi havde mange omskårne piger i Danmark.
Vi fortalte dem, at kvinder i Danmark ikke var omskårne og aldrig har været det. For 11 år siden var vi blevet præsenteret for problemet her i Tanzania. Her mødte vi en kun 9 årig pige, der var blevet omskåret som 5 årig, gift som 7 årig og som 9 årig fysisk og psykisk medtaget. Dette gjorde et voldsomt indtryk på os, så vi måtte involvere de lokale samarbejdspartnere, vi kendte. Det viste sig, at disse var enige med os i at stoppe FGM. De nedsatte en komite, der skulle strukturere undervisning og PULS lovede at betale deres udgifter. Efter 4 år var der blevet meget stor efterspørgsel på denne undervisning, og vi henvendte os til DMRU, der siden har finansieret projektet.
De 3 unge lægestuderende fik meget ud af turen. De fik et indblik i den barske virkelighed, som de aldrig vil glemme. På hjemvejen spurgte de en del ind til detaljer, som vi efter bedste evne besvarede. Selv om vi har været på sidelinjen til FGM i mange år, kan vi stadigt selv undres og være uforstående. Men man bliver meget taknemmelig og rørt, når man er i selskab med disse grupper af kvinder, der i løbet af få år har brudt med stammens ældgamle traditioner og oven i købet fået menneskerettigheder på dagsordenen. Tænk, det er kun ti år siden, at en masai-mand kunne sælge sin kone eller døtre for en ko eller flere. Jo, de har taget udviklingen til sig. De har fået en stemme, de bliver lyttet til, og de er stolte af det. Gud ske tak og lov.
Fayowodo
Januar 2019. PULS har på baggrund af en verserende korruptionssag hos partneren HSH, stoppet samarbejdet HSH skolen vedrørende DMRU-støttede projekter. PULS-HSH har tidligere gennem mange år kørt en række succesfulde fortalervirksomheds-indsatser med og blandt masaierne i Longido og Monduli, for kvinders rettigheder og imod FGM, og ønsker at disse aktiviteter skal fortsætte. Derfor har PULS opfordret sin anden mangeårige Arusha-partner FARAJA, der hidtil har drevet krisecenter for masai-piger på flugt fra FGM, til at gå ind i det mere forebyggende arbejde, hvilket de har sagt ja til. Man oprettede nu en ny gren af organisationen FAYOWODO til at varetage FGM. FARAJA har gode erfaringer med projekter for at rehabilitere pigerne og hjælpe dem til en indkomst, og har god økonomistyring, men savner kapacitetsudvikling ift. en opdateret finansmanual, viden om deltagerorienteret arbejde i og med lokalsamfund, herunder kendskab til professionel monitorering af VSLA, samt viden om fortalervirksomhed. Denne indsats vil styrke FAYOWODO på disse punkter og dermed gøre FAYOWODO i stand til at arbejde mere civilsamfundsorienteret. Dette udløste at PULS ansøgte om kapacitetsopbygning. Senere samme år startede det egentlige feltarbejde med etablering af 18 grupper på 30 deltagere og 18 komiteer.
Solar Cooker
Hvis den 3. generation af PULS’s solkomfurer er attraktiv nok og kan produceres til en rimelig pris, vil PULS overveje et nyt projekt, der har til formål at afsøge muligheder for at få etableret egentlig produktion og markedsføring af solkomfurer i større skala.
Derudover overvejer PULS at afprøve andre anvendelser af den nye teknologi, fx som ovn, til tørring af afgrøder og mursten, desinficering af vand m.v. Hvis nogle af disse anvendelser af teknologien er lovende, kan andre projekter iværksættes.
HSH skolen – i Arusha
HSH skolen
Allerede i 1999 havde vores samarbejdspartnere organiseret sig som en selvstændig NGO under navnet ”Help to Selfhelp”. PULS købte byggegrund til skoleprojekt i Sakina. Den tekniske skole blev bygget ved hjælp af afrikansk arbejdskraft og frivillige fra Danmark og stod færdig til indvielse 2003. Mama Siara blev skoleinspektør, lærere blev ansat og 300 elever meldte sig ind på de tre linjer; køkken- elektriker- eller sylinjen. Der afholdes også korte kurser for eksterne elever.
2006 danner HSH ledere en komite og begynder kampen mod kvindelig omskærelse (FGM). 2010 PULS bliver medlem af DMRU (Dansk Missionsråds udviklingsafdeling). 2011 får PULS en Danida bevilling på 200.000 til FGM projektet mod kvindelig omskærelse og støtte til undervisning i kvinders rettigheder. 2012 indgår PULS en partnerskabsaftale med HSH, hvor det aftales at skolen langsomt selv skal finansiere skolens drift ved at blive til en betalingsskole. Senere på året udløses en ny stor bevilling gennem DMRU på 749.867 kr. Formål: At styrke kvinders rettigheder, modarbejde omskæring af piger og at gifte meget unge piger bort.
2013 TV fotografen Egon Rix optager en virkelig god film om alle vores projekter, som er rigtig god til at illustrere vilkårene for børn og unge i Tanzania. 2014 besluttede PULS og HSH skolen skal bygge 4 nye klasselokaler. HSH bygger mur omkring skolen på eget initiativ og bekostning. Catherine Maguso bliver ny formand for HSHs bestyrelse. Mama Makundi, der var skoleinspektør går på pension. Vi får en evaluering af FGM projektet, som giver anledning til at det bliver anerkendt til en artikel om ”Verdens bedste nyheder” i Metro Ekspres. FGM projektet bliver forlænget med tre år 2015 til 2018. KFUM Afrika Genbrugs Venner i Haderslev bevilger at sponsere en lille tilbygning med et køkken og en lille butik til Teddys Daycare center. I 2016, hvor skolen iflg. partnerskabsaftalen skulle stå på egne ben, hæver de skolepengene til det dobbelte. Konsekvensen blev at elevtallet faldt. PULS støtter stadigt 40 fattige elever med skolepenge. 2017 bevilger PULS el til computerklassen og solceller på HSH skolens tag. På en tilsynsrejse finder vi ud af, at to ledende medarbejdere har svindlet med betroede midler både på skolen og i FGM projektet. 2018 bliver de begge afskediget og sigtet. Skolen fejrer 25 års jubilæum.
Teddy School
Teddys School
I 2003 køber PULS gennem HSH et ikke færdigbygget hus i Majengo, som er et slumområde i Arusha. Teddy Cosmas brugte allerede huset til Nursery School (børnehave). Huset blev færdigbygget med midler fra PULS. Teddy var og er meget opmærksom på de sociale problemer i området, hvor der blandt andet var rigtig mange forældreløse børn, som hun gerne ville bevare i nærmiljøet. Til dette formål organiserede hun fattige, men velfungerende kvinder som caretakere for børnene. Hun oplærte kvinderne i forskellige aktiviteter, som de kunne tjene penge på og dermed understøtte husstandsindkomsten. For at sikre børnenes skolegang fandt hun forskellige sponsorer til at donere penge til dette.
I 2014 bliver Teddys organisation SHIELD OF WOMEN AND CHILDREN FOUNDATION registreret af myndighederne og overtager bygningen fra HSH. For at skaffe plads til caretakerne og deres aktiviteter forærede PULS organisationen en lille tilbygning med køkken og butik. Ved samme lejlighed blev bygningen renoveret. Teddy har været rigtig dygtig til at organisere kvinderne til at hjælpe sig selv, så de er blevet i stand til at varetage omsorgen for både de syge voksne og de forældreløse børn for meget små midler. Kvinderne har i dag deres egen VSLA med en social fond og egen bankkonto. 2016 indgik PULS en partnerskabsaftale med Teddy, da hendes organisationen blev godkendt som en social institution af myndighederne, hvilket giver hende nogle få og små økonomiske fordele, men det hele tæller med. Konsekvensen af godkendelsen blev også, at kommunen direkte henviser fattige, syge, gamle kvinder til organisationen. Hvor hun tidligere havde 20 kvinder, der var caretakere, har hun nu 68 kvinder under sine vinger.
VSLA
VSLA
Hvis man i Danmark ejer 50 øre, kan man ikke gå ind i en bank og lave en konto. Det er det samme i Tanzania. De fattigste, der får småbeløb mellem hænderne, finder det sikrest at bruge dem med det samme, så de hverken bliver stjålet eller ædt af termitter. Altså der er ingen tradition for at spare op.
Derfor har et lyst hoved opfundet en metode, hvor selv de fattigste dels har mulighed for at spare op og dels at låne et lille beløb. Systemet bruges hos Teddys caretakere, i FGM og hos de grupper af bønder, der arbejder sammen i KIWAKKUKI og Likamba.
En VSLA gruppe består af 25-35 mennesker, der arbejder sammen om et fælles projekt. De får først undervisning i håndtering af penge, og desuden får de en metalkasse med tre hængelåse. Nøglerne udleveres til tre medlemmer af gruppen og alle tre skal være til stede, når kassen skal åbnes. En fjerde person får til opgave at passe på deres lille bank indtil næste møde.
Alle i gruppen får en lille bankbog, hvor det noteres, hvor meget de har indsat. Bankbøger og penge opbevares i banken. Efter et stykke tid er der en del penge i banken og medlemmerne kan så ansøge om et lån på op til tre gange så meget, som vedkommende har indestående. Hvis en bonde f.eks. gerne vil slå sig på hønseavl, vil det koste den fyrstelige sum på ca. 100 kr. at anskaffe sig en god hane og to høner. Dette åbner muligheden for, at selv meget fattige kan spare op og låne, så de kan forbedre deres levevilkår. Gruppen bestemmer selv rentesatsen, men de fleste grupper har kortfristede lån.
.
