Undervisningen
HSH skolen, der er en teknisk skole, blev indviet i 2002, hvor 300 fattige elever fik tilbud om gratis skolegang, hvor de kunne lære om elektricitet, håndarbejde eller hotelvirksomhed med hovedvægt på køkkenfunktion. Skolen blev hurtigt en VETA skole, så uddannelsen var godkendt af staten, hvilket var en fordel for elevernes fremtid. Da det mest var fattige elever, der kun havde gået meget lidt i skole, der meldte sig ind på skolen, blev det dog et problem for nogle, at niveauet blev hævet meget tit. Heldigvis har skolen dygtige og dedikerede lærere, som kæmper for at få alle elever gennem eksamen. Siden 2012 har PULS reduceret tilskuddet til skolen gennem 3 år, der i overensstemmelse med vores målsætning; Hjælp til Selvhjælp. I dag donerer vi dog 40 fattige elevers skolepenge.
Ud over den faglige undervisning, bliver eleverne også klædt på til deres fremtidige liv. De har et fag, der hedder Life skills, Livsfærdigheder som er et tværfagligt emne, integreret i andre fag på den tekniske skole med det formål, at eleverne udvikler sund livsstil. Den tekniske skole har til formål at udvikle og fremme effektivitet, virkningsfuld kvalitet og standard service til kunder i forskellige situationer. Lærerne har manual over livsfærdigheder, der dækker ti moduler med fokus på respekt og forståelse for personligheder, interpersonelle relationer, effektiv kommunikation, kreativ problemløsning og effektiv beslutningstagning, forhandling og konflikthåndtering, seksuel og reproduktiv sundhed, empati, at opnå karrieremål og visioner, kreativ og kritisk tænkning, referencer, kundepleje komponenter og overføre disse områder til egen praksis. Eleverne vil gennem modulerne i livsfærdigheder blive i stand til at benytte og tilegne sig viden og færdigheder, der gør det muligt for dem at arbejde i en moderne kundepleje, der bliver drevet professionelt og globaliseret.
Elektrikere
Elektriker linjen. Her kan man gå 2 år for at få lært om almindelige installationer i en husholdning. Hvis man tager det tredje år, får man også lært om stærkstrøm, korrespondance afbrydere og alarmer med mere.
Projektstart
Antal grupper
Deltagere
Tilskud fra PULS
Kokke
Tidligere hed den køkkenklassen, men i dag har den på grund af VETAs stigende krav skiftet navn til Hotelvirksomhed. Der er stadigt fokus på at lave mad, som de fleste unge gerne vil lære, men i dag skal de også kunne rede senge, vaske tøj, servere mad, servere vin og spiritus. De skal vide, hvordan man skal opføre sig i mødet med turisterne. Sidst, men ikke mindst skal de kunne modtage en bestilling på både engelsk og fransk.
Syersker
Håndarbejds linjen. Her ligger hovedopgaven i at mestre symaskinen og alle dens muligheder på såvel tyndt som kraftigt stof. Eleverne lærer at tage mål til beklædning, lave mønster og at sy tøjet. Desuden lærer de at pynte delene med perler, broderi eller stoftryk. Modellerne kan undertiden sælges, så skolen får penge til at købe stof og tråd.